Feedback Informed Treatment (FIT)

Feedback Informed Treatment (FIT) er en overordnet tilgang til behandling, der bygger på mere end 50 års forskning i psykoterapi. Tilgangen har til formål at sikre, at hvert enkelt forløb er hjælpsomt ved systematisk at holde øje med effekten af behandlingen og hvordan klienterne oplever samarbejdet. Dette sker gennem to meget korte skemaer, som benyttes ved hver samtale. Dialogen mellem klienten og behandleren om skemaerne bidrager til at holde systematisk øje med effekten, samt fører til justering af behandlingen, så den bliver så hjælpsom som muligt.

Jeg har som medarbejder i en længere årrække selv benyttet og haft implementeringsansvar for FIT i en række forskellige organisationer og behandlingsindsatser. Jeg har arbejdet med FIT i somatikken med personer med alvorlige og kroniske hovedpinesygdomme, i en større patientforening med personer berørt af kræft, i psykiatrien med personer med spiseforstyrrelser samt i et familiebehandlingscenter i kommunalt regi. Gennem en årrække har jeg tilbudt supervision, sparring og undervisning i FIT som ekstern konsulent i en række forskellige organisationer. Jeg er certificeret FIT-Trainer af ICCE (International Center for Clinical Excellence) og fungerer som rater for ICCE af andres FIT praksis i forbindelse med deres certificeringsproces.

Jeg løser både større og mindre opgaver relateret til FIT, og sparrer jævnligt med nogle af hovedfigurerne omkring FIT, nemlig Daryl Chow, Scott Miller og Susanne Bargmann.

Er du som fagperson interesseret i enten supervision, sparring og/eller undervisning, er du velkommen til at kontakte mig for dialog og nærmere aftale.

Referencer:

  • Center for Børn, Familie og Handicap, Herlev Kommune
  • FamilieNetværket, Næstved Kommune
  • Familicentret, Køge Kommune
  • Hvidborg, Hvidovre Kommune
  • Familiehuset, Hørsholm Kommune
  • Rusmiddelcenter Slagelse
  • PKR, Nørrebro
  • Poppelgården Familiecenter, Hvidovre Kommune
  • Projektet TIPS, Ishøj Kommune
  • Rusmiddelcenter Slagelse
  • Sammenhængende forløb og frikommune projektet, Helsingør Kommune
  • Skolen Sputnik, København og Hillerød
  • Lyngby Taarbæk Familiecenter
  • VITA, Høje Taastrup Kommune

Litteratur:

Jeg er medforfatter på disse tekster om FIT: